Positiv terapi

Jeg kalder min terapi for positiv terapi, fordi den er ressourceorienteret og fremadrettet.

Positiv terapi er for dem, der af forskellige årsager er havnet i en krise, og som har behov for at få bearbejdet de relaterede følelser, der ofte har rødder i fortidens minder. Derfor arbejdes der i positiv terapi både med fortid, nutid og fremtid. Vi vil i denne terapiform gå ind og arbejde med din fortid, nutid, fremtid, og hvad det er der forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker.

Fortiden er vigtig, idet det er her vi har dannet os konklusioner om os selv, andre og livet generelt. Det har vi gjort ud fra vores livserfaringer. Det er ikke altid, at disse konklusioner er hensigtsmæssige og nogle gange er de ligefrem bremsende for dig og din udvikling.

Nutiden er vigtig, idet den fortæller os, hvad der ikke fungerer for os, og hvad der skal laves om på.

Fremtiden er vigtig, fordi her er alle mulighederne gemt. Hvis vi på vores indre navigation plotter et realistisk mål ind, har vi en retning, som vi sammen kan finde vejen til.

Vi bearbejder dine følelser og de problemer, som du eventuelt står i nu og her. Vi finder sammen dine styrker og ressourcer, forløser bundne forestillinger og følelser. Desuden arbejder vi med at give slip på gamle mønstre for at danne nye og mere livgivende reaktioner. Tillige vil vi arbejde på at styrke dit selvværd og finde en større glæde ved livet.

Du kan forvente at få stillet forskellige øvelser for at fremskynde din udviklingsproces.

Terapien er hovedsagligt præget af spørgsmål, så du reflekterer over dit liv på nye måder, men til tider suppleres det også af råd og vejledning. Det er terapisamtaler, der bidrager til selvindsigt, erkendelse og fremdrift, hvorved du finder egne visdomssvar. Som alt andet terapi kan resultatet variere fra person til person. 

Mask Group 34@2x
Kontaktoplysninger

Matilde Matthison
Nordkrog 21
2900 Hellerup

Tel.: +4522415055

Mail: matilde@backontrack.dk